2. juli 2005 - dag 22
Klokken 9 kørte vi fra hotellet ved Lago Bracciano med forventningens glæde. Vi var alle spændte på, hvordan det ville gå med at køre igennem Rom, og over at det nu faktisk var lykkedes at cykle hele vejen til Rom.
Det første stykke fulgte vi søen for derefter at køre op til hovedvejen ovenfor. De næste 15 km. var en lang glidebane, hvor hastigheden kunne holdes på ca. 30 km/t uden at træde i pedalerne. Vi glædede os over at det gik så nemt og håbede, at det ville fortsætte hele vejen. Det gjorde det selvfølgelig ikke...
Vi skulle lige på tværs af en række å-dale med stejle op- og nedkørsler, og da vejene samtidig var i dårlig stand, blev det også til slalomkørsel mellem hullerne i asfalten.
Endelig nåede vi dog til ROM.
Vi havde besluttet at efterlade bilen lidt fra centrum og sætte Aage på en taxa. Vi synes, at han skulle skånes for den stærke trafik i Roms centrum. Derefter fortsatte vi mod Colosseum.
Endnu engang var det en god vej, som ruteplanlæggerne havde valgt, idet vi undgik de allerstørste veje og krydsede igennem mindre veje langs med Roms gamle bymur. Vi krydsede Tiberen og kørte 5/6 rundt i en kæmpe rundkørsel ved Pyramide de Cestia, for derefter at kunne køre den lige vej frem til Colosseum.
Det var med sommerfugle i maven og et smil på ansigtet, at vi kørte det sidste stykke frem.
Og hvilken modtagelse???
Der var champagne og øl, og familie og venner med dannebrogsflag - selv et brudepar var forbi og skåle med.
Vi havde regnet med at blive modtaget af Thomas' og Jans koner samt to af Jans børn, men til stor overraskelse for Ole havde hans kone og to døtre samt to venner også lige lagt vejen forbi for at tage imod os.
Der blev grint og snakket og langsomt gik det op for os, at det var lykkedes - det som vi begyndte for 3 uger siden...
Det kan vi godt være stolte af!!!

Inden vi slutter helt, vil vi godt sige tak til alle jer, som har fulgt med på vores tur. Det har virkelig været stort at mærke entusiasmen hjemmefra.
Når webmasteren kommer hjem fra ferie om nogle uger, vil der blive lagt flere billeder op, så kig forbi igen til den tid.

VI GJORDE DET SGU!!!!!!

Dagens etape: 50 km./ Total: 2255 km.
Dagens højdemeter: 462 hom./ Total: 18264 hom.
Punkteringer: 0/ Total: 3.

1. juli 2005 - dag 21
Efter en udmærket nat på Bed & Breakfast og et elendigt morgenmåltid bestående af præfabrikeret ristet brød på størrelse med en 5-krone, en i plastik indpakket croissant med chokolade og et i plastik indpakket stykke roulade, skyllet ned med en enkelt kop cappuccini, fortsatte vi turen. Morten havde fornuftigt nok ikke udtalt sig om dagens rutes sværhedsgrad, hvilket nok var heldigt, da det ellers kunne have givet anledning til protester.

Det startede ellers ganske fornuftigt, men pludselig stod der en meget stejl top foran os, som ingen ende ville tage. Den stejle del af stigningen startede ved, at vi kørte igennem en gl. byport og op igennem byen på toppede brosten. På den anden side af byen fortsatte stigningen så yderligere nogle kilometer, så vi var godt ømme i benene, da vi endelig nåede op. Fra toppen kørte vi meget hurtigt (op mod 70 km/t) ned igen til søen Lago di Vico, som vi fulgte rundt. Vi fik ikke lige drejet af det rigtige sted, så vi røg ud i en mindre omvej. Denne førte os til igennem en by, hvor det gik meget nedad, og Morten var havnet bag nogle biler og en bus i forhold til de forreste. Ole, Henrik og kaptajnen fik derfor ikke drejet af det rigtige sted, men fortsatte til bunden af bakken i den anden ende af byen...
En opringning fik dem dog på rette spor igen, men de måtte først de 1½ km. op igennem byen igen. Det er jo altid rart med lidt ekstra bakker...
Herefter gik det fint videre over mindre bakker frem til frokost i Vejano. Frokosten må nok kategoriseres som en af de dårligste på turen bestående af pizzaslices + dåsecola, men vi fik da fyldt maverne lidt.
Resten af turen til Bracciano gik uden de store problemer og fremme ved byen var det en selvfølge, at hotellet skulle findes nær søen. Det var dog heller ikke noget problem, bortset fra, at vi nok kommer til at få en gevaldig stigning, når vi skal videre i morgen. Tørsten blev slukket i Carlsberg øl i 0,66 ltr flasker!

Nu går vi så og lader op til den sidste etape til Rom. Nogen pudser cykel, andre masserer ben og igen andre sover middagslur – man kan virkelig mærke at der er noget i gærde!
Vores udsendte medarbejdere i Rom har meddelt os, at det centrale Rom er ved at blive afspærret – vi troede selvfølgelig, at det var på grund af vore ankomst, men det er nok nærmere på grund af ”Live-Aid” koncerten. Vi fastholder dog at cykle helt ind til Colosseum - koste hvad det koste vil!
Vi har tænkt os at Aage – uden han ved det – skal sætte bilen et stykke udenfor Rom og så cykle med os ind til Colosseum – nu har vi hørt på Aages dårlige undskyldninger hele vejen for ikke at køre en tur på den medbragte cykel – så nu skal han ud at cykle.

Vi håber, at vi får en god sidste etape uden problemer.

Til sidst i denne dags beretning vil vi gerne inddrage alle vore trofaste læsere i en ting, som vi har diskuteret hele vejen fra København:
Hvilken vej vender en ”Amagermad”????
Er det et stykke franskbrød med en skive rugbrød på eller omvendt????
Vi ser frem til en masse kvalificerede begrundelser for den ene eller anden vej.

Dagens etape: 86 km./ Total: 2205 km.
Dagens højdemeter: 1029 hom./ Total: 17753 hom.
Punkteringer: 0/ Total: 3.


30. juni 2005 - dag 20
Efter en lækker morgendukkert i poolen og en continental breakfast (mums) med masser af brød og sur mælk! (cornflakes eller müsli med sur mælk er ikke sagen) - var vi klar.

Dagens rute førte os ud af Toscana og ind i Lazio, hvilket var til stor glæde for kaptajnen, da han nu forventer at bakkerne er overstået – vi andre afventer stadig at vore ruteplanlæggere har yderligere overraskelser i ærmet. Det var planen, at vi ville køre ca. 75 km, hvor vi ville komme til at køre rundt om søen Lago Bolsano, og så kunne vi jo finde et hotel ved søen så ”badedyrene” igen kunne komme i vandet. Desværre blev vi nødt til at køre lidt længere, da der ikke lige var nogen hotel i den by som vi havde håbet på.

Vi fortsatte og stoppede oppe på hovedvejen, mens Christian kørte ned til byen Marta, der ligger i den sydlige ende af søen – sidste chance for at komme til at bo ved søen! Heldigvis fandt Christian en Bed & Breakfast – faktisk den første på hele turen!!!! – hvor vi fik hele huset til disposition, ja vi kunne sågar selv lave mad hvis vi ville.
I gården gik der to hunde der så meget søde ud, men da de stjal Thomas’ håndklæde og begyndte at lege med det, var Thomas ikke helt sikker, da han hoppede ind til dem, men de var søde! Badedyrene nåede en enkelt dukkert i søen på vej hjem fra frokosten, som ikke er værd at skrive hjem om! Mens der blev badet, kunne man se lyn og høre torden fra den anden ende af søen - den vi kom fra - så det var vist heldigt at vi var nået så langt!

Dagens etape: 87 km./ Total: 2119 km.
Dagens højdemeter: 698 hom./ Total: 16734 hom.
Punkteringer: 0/ Total: 3.

29. juni 2005 - dag 19
Efter en enkelt nat i klostret hos nonnerne i Siena og nabo til endnu et klokkespil, valgte vi at inddrage hviledagen, og så køre 50 km længere mod målet og finde et hotel med swimmingpool. Vi forlod en ophidset nonne og indtog et begrænset morgenmåltid på et torv i Siena, inden vi kørte videre.
Vejret var som sædvanlig med os – hvis man eller kan lide den høje varme, og efter ca. 50 km nåede vi nogle vejskilte, der viste vej til et hotel med pool – ”Casanova”, et passende hotel til 7 chokoladebrune cykelhelte – dvs vi er brune på arme og ben og hvide på resten af kroppen. Hotellet havde plads til os i 2 juniorsuiter, hvor vi så kunne bo 4 og 3. Det var nærmest små bungalower med en terrasse lige ud til en græsplæne. Det varede ikke længe – vi skulle dog lige have en dukkert i den lækre pool med udsigt ud over Toscana - førend græsplænen udenfor vores værelser lignede en sigøjnerlejr med vasketøj ophængt på en af os oprettet tørresnor, cykler der blev pudset osv. Det var vist godt, at hoteldirektøren ikke lige kom forbi. Der var en telefonforbindelse på værelset, og efter at vi havde haft folk til at rette vor opkaldsforbindelse i København, lykkedes det os at få opdateret hjemmesiden – endelig! Det er umuligt at opdatere hjemmesiden med de mobilforbindelser Italien kan tilbyde, så vi skal finde en telefonlinie eller en Internetcaf, hvor vi må koble vores egen computer til – og det er ikke let.

Efter en lækker aftensmad gik vi lidt bekymrede i seng, da vi ligesom kunne mærke, at der var en ændring i vejret på vej, det var begyndt at blæse op og skyerne begyndte at trække sig sammen i horisonten.

RESULTAT AF KONKURRENCEN:
Der var ingen af de indsendte løsninger der havde 7 rigtige!

5 rigtige Christina Wex (Thomas lillesøster)
3 rigtige Familien Ståhl (kaptajnens nabo)
2 rigtige Oline Stegemann (Henriks datter)

Birgit (Aage’s kone) havde også 2 rigtige, men da hun ikke gættede Aage’s ben er hun diskvalificeret – og Aage glæder sig meget til at høre forklaringen på at hun havde gættet på at Henriks ben var Aages! (Vi andre tror det er ønsketænkning).

Da ingen havde 7 rigtige har vi besluttet os til at uddele en beskåret præmie til 5 rigtige, og vi vil gerne ønske Christina tillykke med sejren og præmien på 50 km cykeltur med en af rytterne fra holdet efter eget valg!

Dagens etape: 47 km./ Total: 2032 km.
Dagens højdemeter: 383 hom./ Total: 16036 hom.
Punkteringer: 0/ Total: 3.

28. juni 2005 - dag 18
Efter et godt morgenmåltid på vort hyggelige hotel pakkede vi sammen, og da vi betalte, fik vi en flaske af den lokale hvidvin, som vi skulle drikke når vi kom til Rom. Det var første gang, at vi havde været ude for det – tænk hvis alle stederne vi havde overnattet have vist samme gavmildhed!!!!!!
Morgenen startede med en tæt morgendis, som gjorde os fugtige fra starten, men solen brød hurtigt igennem, og vi blev som sædvanlig godt stegt på bakkerne, der fortsatte som de tidligere dage.

Vi var nu i hjertet af Toscana, hvor vi kørte fra den ene seværdige by til den anden. Første stop efter 25 km. var Montaione på toppen af knold, som fik taget pusten noget fra os, og efter 45 km. var vi så fremme ved byen San Gimignano. Her fik vi frokost og brugte 1½ time på at se byen – som er et "must" for turister!! Herefter fortsatte turen mod Siena forbi de spændende byer Colle val d'Elsa og Monteriggioni - som vi dog må have til gode til en anden gang. Vi kunne simpelthen ikke holde ud at skulle gå rundt i den kvælende hede. Ca. 10 km. før Siena måtte vi dog holde en pause, fordi Henrik blev ringet op af DR/Lokalradioen i Holbæk, der ville lave et interview - og det kunne vi jo ikke sige nej til.

Christian havde allerede om morgenen sikret os et overnatningssted inde i Siena, godt nok kun ”*”, hvilket var lidt imod forventning, men priserne er højere her, i forhold til andre steder, som vi har været igennem. Vi fik parkeret bilen lidt væk fra hotellet og måtte så slæbe bagagen et lille stykke vej. Det er stadig ikke helt sikkert, om stedet bevidst var valgt af Christian, men da vi kom derhen, viste det sig at være et nonnekloster uden udskænkning af øl!!!!! og ingen TV på værelserne!!!! Kaptajnen var klar til at forlade stedet omgående, men vi valgte dog at blive en enkelt nat. Morgenmad serveres der heller ikke, så vi må finde på noget!

Dagens etape: 85 km./ Total: 1985 km.
Dagens højdemeter: 1191 hom./ Total: 15653 hom.
Punkteringer: 0 / Total: 3.

27. juni 2005 - dag 17
Lidt tunge i hovedet efter gårsdagens byfest havde vi fået arrangeret morgenmad allerede kl. 07.00, for at komme af sted inden det blev alt for varmt. Vi troede at morgenmaden var inkluderet i prisen på værelset og blev lidt overraskede over, at vi blev opkrævet yderligere 10 euro per mand for morgenmad, der bestod af tørt brød og nogle humpler parmesan ost.

Vi startede igen med en lang jævn stigning, inden det gik nedad med hiv og sving til Pistoia. Efter at være kommet lidt forkert ud af byen, måtte vi køre zig zag igennem en kæmpe planteskole, som fyldte det meste af dalen og indkapslede flere små byer. Tilbage på rette vej skulle vi over dagens "pukkel". I bunden af stigningen blev vi overhalet af en ung lokal cykelrytter, som var ude at træne. Morten så sit snit til at lægge sig på hjul og afsted gik det så mod toppen. Det lykkedes faktisk for Morten at blive hængende på hjul hele vejen op. Det kan godt mærkes, at vi er blevet mere vant til at køre i bakket terræn.
Efter at være kommet ned fra puklen, var Kaptajnen tydeligt helt på toppen og vandt 7 bjergspurter (efter hans egne regler som sædvanligt) og Henrik vandt igen én. Ole forsøgte at blande sig, men desværre blev den spurt han vandt annulleret af kaptajnen. Varmen var ganske ulidelig og vi måtte stoppe adskillige gange for at få noget koldt at drikke. Når man kører i 38 graders varme bliver vandet i flasken hurtigt omdannet til badekar varmt vand – ikke specielt forfriskende!
For første gang lykkedes det os at komme ind i noget værre rod i forsøget på at finde vej. Ved at følge vejskiltene mod en bestemt by blev vi ledt ind i et større industrikvarter, og da vi først var inde i industrikvarteret begyndte vejskiltene pludselig at pege i hver sin retning til samme by, og til sidst kom vi til en rundkørsel, hvor der slet ingen skilte var. Heldigvis fandt vi en bar, hvor vi kunne få stillet vores tørst, og samtidig spørge de lokale om vej. Så vi endelig kom ud af industrilabyrinten den rigtige vej.

Målet med dagens etape var byen Montopoli, hvor vi ville besøge det firma ”Parentini”, der har lavet vores cykeltøj. Montopoli ligger på toppen af en bakke og det var ikke populært at finde ud af, at Parentini ikke lå i den by alligevel, men i en by for foden af bakken. Kaptajnen kogte helt over ved beskeden, flåede vandslangen ud af hænderne på en sagesløs murer, og tog styrtebad midt ude på gaden. Christian checkede også lige hotellet i byen – men det var rimeligt dyrt, så derfor besluttede vi os til at køre ned igen og finde Parentini og et andet overnatningssted.
Da vi fandt vejen, hvor Parentini skulle ligge på, kunne man se en stor ny fabrikshal, der var under opførelse – det var ikke Parentini! Parentini skulle ligge i no. 28, men husnumrene sprang fra no. 20 til no. 30. Vi spurgte en person ud for no. 30, men han kendte ikke firmaet. Thomas forsøgte i mellemtiden at køre ned ad en lille blind vej, og her fandt vi ”verdens-firmaet” Parentini. Vi mødte tilfældigvis Mr. Parentini udenfor firmaet og fik en snak med ham – det eneste han kunne tilbyde var en kop kaffe – i 40 graders varme!!!!!, og han ville ikke invitere os indenfor, da de havde aircondition, og det ville vi nok ikke kunne tåle, når vi var så overophedede. Det eneste vi fik ud af besøget var at få at vide, at det eneste hotel i området var det, som vi havde besøgt allerede - og at prisen var normal for området. Da vi så ligeså godt kunne vende tilbage til hotellet, tilbød Mr. Parentini at ringe og reserve værelser til os. Da vi kørte fra Parentini kom ham, der havde designet vort tøj ud og vinkede til os – temmelig spild af tid! Men vi er i øvrigt glade for vort tøj!
Vi kørte op ad bakken igen til hotellet og blev indlogeret. Det viste sig at være et meget gammelt hotel med en lang historie bag sig. De var vældig søde, og der var endog en lille swimmingpool på terrassen, hvor der i øvrigt var en kanonflot udsigt fra. Restauranten på hotellet var lukket om mandagen og vi var derfor nødt til at gå ned til den eneste restaurant i byen ”Ristorante L’Appartino”. Denne viste sig at være turens pt. største kulinariske oplevelse. Maden var rene kunstværker, og der var masser af det, samtidig med et meget hyggeligt lokale i en hvælvning – kan varmt anbefales!!!!!!! (det er endnu et af de steder som Ole vil besøge igen!) Og så hjem i seng!

Dagens etape: 100 km./ Total: 1900 km.
Dagens højdemeter: 960 hom./ Total: 14462 hom.
Punkteringer: 0 / Total: 3.

26. juni 2005 - dag 16
Selvom dagens etape kun var ca. 70 km lang var vi ikke meget for at forlade det smukke Serramazzoni, specielt ikke fordi morgenmaden bestod af automatkaffe + indpakket ristet brød, men af sted måtte vi. Vi startede med at stige lidt, men fik derefter en lang nedkørsel, med mange hårnålesving og hastigheder på ca. 60 km/t, så vi fik afpudset køreteknikken lidt.
Efter ca. 40 km kom dagens prøvelse, en stigning á la Geelsbakke – bare 8 km lang! Da vi alle var godt over denne forhindring spurgte kaptajnen, som for en gangs skyld havde gode ben, om der ikke kom flere udfordringer, hvilket Morten måtte beklage. Dette viste sig dog ikke at holde stik. Da vi ca. 10 km før målbyen Poretta Terme drejede til højre fra hovedvejen for at skyde ”genvej”, stod vi foran en brutal stigning på ca. 17% og temmelig lang. Nu kunne man jo så tro at kaptajnen blev glad, men det var slet ikke tilfældet!

Vel fremme i Poretta Terme satte vi os på torvet og fik en cola og det varede ikke længe førend kaptajnens evne til at tiltrække sig opmærksomhed havde fået den lokale betjent over til vores bord, heldigvis i selskab med den lokale turistchef. Da kaptajnen havde forklaret de to personer, hvorfor vi var i byen på klingende italiensk (de to eneste ord Kaptajnen kan på italiensk er ”Ciao Mario” fra Shell reklamerne), dvs. vi andre overtog hurtigt samtalen. Da vi havde fortalt færdigt, blev vi inviteret på middag med vin ad libitum (godt nok sammen med resten af byen, da der skulle være byfest om aftenen).
Vi fandt et mindre hotel med en hotelmutter, hvis stemme kunne bruges som tågehorn i Kattegat!, men det lå tæt på bymidten.

Efter et bad m.m. mødte vi op til byfesten kl. 20.00. Der var sat et 200 mtr langt bord op ad den nyanlagte gågade, og så kom byens restauranter mm med forskellige pastaretter og masser af kager. Byens præst velsignede bordets glæder og borgmesteren talte. Desværre fik Ole og Åge sat sig i den ende, hvor byens afholdsfolk havde sat sig. Så Åge sad og spyttede i et glas Fanta, indtil Thomas kom og fortalte ham, at han bare skulle gå ned i den anden ende af bordet, så var der rødvin i ”spandevis”.
Efter rygterne skulle Åge og Ole have været der til den bitre ende, dvs til alle rødvinsfadene var tomme!

Dagens etape: 80 km./ Total: 1800 km.
Dagens højdemeter: 934 hom./ Total: 13502 hom.
Punkteringer: 0/ Total: 3.

25. juni 2005 - dag 15
Lørdag bestod af en kort etape med en indlagt pause på halvvejen ved Ferrarimuseet.
Vi var heldige med, at det netop var lørdag, for så var der ikke så meget trafik på vejene i centrum og ud af Modena.
Ferrarimuseet ligger i Maranello på grænsen til Appenniner-bjergene, så de første 20 km. var på flad vej hen til museet. Der kunne vi rigtig få set på nogle lækre damer... (efter kritik fra de øvrige på holdet skal det lige præciseres, at damer i denne forbindelse er synonymt med store røde og sølvfarvede automobiler med mange hestekræfter - og ikke damer i ordets normale betydning)
I den tilstødende ferrari-shop var der også udstillet et par ferrari-cykler - både en rød og en gul - bygget på colnago-stel. Det var jo lige noget vi kunne bruge.
Fra Maranello gik det opad bakke de sidste 18 km. til Serramazzoni, hvor vi havde planlagt at overnatte. Stigningen skulle bringe os fra 20-30 mtrs. højde og op i ca. 750 mtr., så der var nok at tage fat på. Den viste sig dog at være overkommelig uden rigtig stejle passager, så selv om det var blevet rigtig varmt, gik det opad med en god hastighed.

Vi var fremme ved 14-tiden, og efter den obligatoriske finale-øl gik alle - undtagen Morten - til den lokale piscina (udendørs svømmepøl) for at få svalet kroppene.

Dagens etape: 38 km./ Total: 1720 km.
Dagens højdemeter: 739 hom./ Total: 12568 hom.
Punkteringer: 0/ Total: 3.


24. juni 2005 - dag 14
Fredagens etape var flad som en pandekage på tværs af Po-sletten. Bortset fra en enkelt bule lige efter afgangen fra Gardasøen, var de største stigninger nogle broer over motorveje og over floden Po. Så det var bare fladt og varmt. Meget varmt!!! Vi prøvede at komme afsted rimeligt tidligt for at undgå varmen, og ydermere satte vi farten lidt op for at komme hurtigere frem. Det gik derfor hurtigt fremad, og inden frokost havde vi kørt de første 85 km. Efter frokost kørte vi så de sidste ca. 40 km. ind til Modena, hvor vi havde besluttet at overnatte. På vejen ind til Modena var vi ved at køre op på en motorvej, så vi var nødt til at vende om og køre en anden vej. Aage kunne dog ikke vende, så han måtte finde vej selv...
Det første vi skulle gøre, da vi kom ind til Modena, var derfor at finde Aage og bilen igen. Det lykkedes heldigvis rimeligt hurtigt, og overnatningsstedet var heldigvis også til at finde hurtigt, da Christian kendte et sted, hvor der var ledigt.

Om aftenen viste det sig, at der var optog og forestilling på en stor plads i byen, så det fik vi også noget med af. Vi kunne dog ikke blive og se det hele, da vi jo skulle hjem og have vores skønhedssøvn.
Natten blev dog en meget hed affære for nogle. Henrik, Ole og Aage havde nemlig været så smarte at købe sig til aircondition, så de havde ingen problemer, men de øvrige måtte ligge badet i sved - som om det ikke var nok at svede om dagen på cyklen...!!!

Dagens etape: 130 km./ 1682 km.
Dagens højdemeter: 195 hom./ Total: 11829 hom.
Punkteringer: 0/ Total: 3.


23. juni 2005 - dag 13
Morgenmaden på det hyggelige vinslot var bestemt ikke noget at råbe hurra for, da der kun blev serveret nogle tørre boller og en meget stærk kaffe.
Herefter gik turen på tværs af dalen mellem æble- og vinmarker for at følge den vestlige side sydpå – for at undgå hovedvejen, indtil vi drejede af i Mori og kørte mod vest til den nordlige ende af Gardasøen. Vi fulgte den østlige side af søen mod syd, og i den tiltagende varme blev vi enige om at holde en lidt længere frokostpause på en restaurant for at få noget pasta og cola. Efter endnu 20 km langs Gardasøen mødte vi igen Åge, der havde parkeret på et stille sted lige ned til vandet. Thomas gik ned til søen og vaskede sit ansigt. Dette blev starten på ”store badedag”, da Ole hoppede i vandet med cykelbukser på. Jan og Henrik stod og soppede lidt i vandkanten, men da der kom nogle store bølger ( 20 cm høje), blev Jan også våd på cykelbukserne og røg derfor også i med alt tøjet på, og sidst kom Thomas, der i mellemtiden havde fået skiftet til badebukser – nej hvor var det dejligt!!!!!

De sidste 30 km til målbyen Peschiera del Garda blev gennemført med fornyede kræfter og Christian var hurtig til at finde et overnatningssted lige ved stranden – så nu skal vi ned og bade!

Resultatet af konkurrencen:
Der er mange der har spurgt hvad præmien er – men knap så mange der har sendt et egentligt løsningsforslag.
Præmien er et signeret billede af holdet samt en cykeltur på 50 km med en fra holdet efter frit valg.
Vinderen af konkurrencen vil blive offentliggjort en af de næste dage, og her følger løsningen så:
1 + D = Jan
2 + E = Ole
3 + A = Christian
4 + G = Aage
5 + F = Thomas
6 + C = Henrik
7 + B = Morten

Dagens etape: 98 km./ Total: 1552 km.
Dagens højdemeter: 341 hom./ Total: 11634 hom. - max. stigningsprocent: 11,4%
Punkteringer: 0/ Total: 3.


22. juni 2005 - dag 12
Dagen for turens højdepunkt ”Passo de Pennes” 2215 mtr over havet.
Vi tog afsked med vor ”mutter” og bevægede os nervøst hen mod vejen op til passet, da ingen vidste hvad det var vi stod overfor. Det stod dog hurtigt klart, at det ville blive en utrolig hård opstigning, da den allerede fra bunden af steg utroligt stejlt – men vi skulle jo også stige 1250 mtr på de 16,5 km som opkørslen er på. Check lige profilen nedenfor! Allerede efter 1,5 km kogte Thomas over og måtte af cyklen for at få hentet lungerne på plads og pulsen ned under 200, mens de andre fortsatte mod toppen. Det viste sig, at der på intet tidspunkt af stigningen var et fladt stykke, hvor man lige kunne få pulsen ned/få vejret eller få en tår vand. Det var sikkert en utrolig flot opstigning, hvis man havde haft kræfter til at nyde det, men det havde vi ikke. Åge forsøgte på bedste måde at servicere os ryttere og komme med positive tilråb.
Morten var første mand på toppen efter 1 time og 15 minutter, og vi andre kom dryssende efter. Han måtte sande at der er koldt på toppen, da han måtte vente et pænt stykke tid på at få noget overtøj på. Efter at alle havde sundet sig på toppen og fået noget mere/tørt tøj på startede den med spænding ventede nedkørsel på ca. 40 km mod Bolzano. Det blev en smuk tur med hastigheder på op mod de 70 km/t på det første stykke over trægrænsen, og det var næsten ikke nødvendigt at træde rundt i løbet af nedkørslen. På det sidste stykke skulle vi bl.a. igennem 19 tunneller, hvor de bageste havde monteret baglygter.

Frokosten blev indtaget lige udenfor Bolzano i 47 graders varme!!!!
Efter en noget besværlig tur igennem Bolzano fortsatte turen de 50 km mod Trento. Det foregik i utrolig høj varme, og vi måtte standse på et par tankstationer undervejs for at få noget at drikke, da det vand vi havde på cyklerne begyndte at koge.

Vi havde regnet med at overnatte 10 km før Trento, men hotellet var ikke åbent og vi valgte at fortsætte til Trento for så at finde noget der. Efter at Christian havde besøgt Turistinformationen, hvor de havde ringet rundt til forskellige hoteller, fandt de endeligt et der nok kunne have os. Vi forsatte derfor små 10 km. syd for Trento – kun for at opdage at hotellet lå oppe på toppen af et meget stejlt bjerg med en stigningsprocent på 10 – 12%. Vi havde fået at vide, at det var no. 42, men det vi fandt lignede ikke lige et hotel. Det var heller ikke noget hotel men et vinslot vi skulle overnatte på. Vi blev lige sat 100 år tilbage i tiden, hvor køkkenpigerne gik rundt i lange kjoler og sad og bælgede ærter ved et bord i gården. Sengene vi skulle sove i var også fra det forrige århundrede, dvs de var ikke mere end 1½ meter lange – så de passede kaptajnen, men Ole og Thomas havde store problemer. Visse af døråbningerne var heller ikke så høje, så Thomas fik flere buler i hovedet.
Vi var først fremme kl. 19 og med husets udseende og vores trætte og sultne kroppe in mente, så vi frem til aftensmaden, og vi blev ikke skuffet – heller ikke over deres egen rødvin, som vi også fik til maden.
Alt i alt alligevel et sted der var værd at bruge kræfter på at komme op til.

Dagens etape: 137 km./ Total: 1454 km.
Dagens højdemeter: 1462 hom./ Total: 11293 hom. - max stigningsprocent: 20%
Punkteringer: 0/ Total: 3.


21. juni 2005 - dag 11
Hviledagen er der ikke så meget at skrive om andet end, at vi fik hvilt os lidt og for lige at gøre historien færdig omkring besøget på massageklinikken, så hed stedet Exotica Beauty. Vi var fire der tog derhen, Jan, Ole, Henrik og Thomas. Da vi kom derhen stod der en meget muskuløs herre i noget, der lignede en judovest, samt en bredskuldret pige. Jan forsøgte at komme forbi manden, da han var lidt bange for at komme ind til ham, men det lykkedes ikke! Ole benyttede forvirringen til at smutte ind hos pigen. Henrik og Thomas måtte så vente til anden omgang. Vi sad og ventede udenfor rummet, hvor Jan var røget ind og kunne høre, hvordan Jan forsøgte at snakke angsten væk, men han blev hurtig stum. Efter den aftalte ½ time kom Ole ud som et nyt og bedre menneske, men der var stadig ikke et glimt af Jan. Der gik næsten 1 time før Jan kom ud – og lignede noget katten havde slæbt med hjem. Den muskuløse mand havde forsøgt at rette Jan ud, så han kunne blive lige så høj om os andre – dog uden held.

20. juni 2005 - dag 10
30 km op ad bakke til Brenner passet i 30 grader, det var menuen på dag 10.

Allerede under morgenmaden kunne man mærke en vis spænding blandt os – hvad var det lige vi stod overfor – hvad var det vi frivilligt var gået ind til!

Inden opstigningen kørte vi 40 km ind gennem Inn dalen med nogle imponerende bjerge mm omkring os. Allerede her var temperaturen høj, men det var intet imod, hvad der var i vente til os. Opkørslen startede med en brutal stigning på små 17%. Herefter gik det slag i slag (kunne være hedeslag) op langs den ene dalside op mod Brennerpasset, mens motorvejen snoede sig op langs den modsatte side.
Thomas og kaptajnen kunne ikke vente med at komme derop af, så de strøg af sted fra starten af. De øvrige fire, der ikke har prøvet at køre i bjerge før, tog det mere stille og roligt og holdt nogle pauser hos Aage for ca. hver tiende kilometer. Vi mødtes på toppen, hvor vi fik dokumenteret, at vi var der, inden vi kørte ned mod Vipiteno på den anden side.

Christian blev sendt på jagt i Vipiteno efter et godt sted at overnatte og endte med at finde et hyggeligt sted med have lige i centrum af byen. Her holder vi nu hviledag og får slappet vores ømme muskler af, inden det i morgen går mod turens højeste punkt på 2215 m.o.h. (passo de Pennes).
Det mest ideelle ved dette sted er dog at hotelmutter – en meget sød dame – har vasket alt vores tøj – vi skulle bare lægge det i en kurv, så vaskede hun det, og vi fik det tilbage et par timer efter, så vi selv kunne hænge det til tørre i tørrerummet.

Den lokale cykelhandler har også fået noget ud af vores besøg. Thomas har købt en ny saddel efter at have haft ondt i r…. i 10 dage. Christian og Morten har forsøgt at få repareret kranken, men det var kun Morten der fik det fikset – Christian må vente til næste by.
Apropos ondt i r…. er der stadig nogen der ikke forstår, hvordan vi undgår at blive slidt tynde i ”mellemkødet” , men Matas har forsynet os med 12 kg Kopattesalve som vi smører i enden – nogen mere end andre. Dem der bruger mest har det nærmest som en baby der ikke har fået skiftet ble - en meget klam fornemmelse!!!
Thomas, Ole og kaptajnen har fundet et sted, hvor de kan få massage, så de kan blive helt klar igen, stedet hedder Exotic Beauty – håber det er stavet rigtigt og det ikke er erotic! (nærmere herom senere).
Ellers bliver hviledagen brugt på at pudse cykler, læse bøger, gå ture – kort sagt holde lidt fri.

Vi har haft nogle problemer med at opdatere hjemmesiden og modtage mails, så derfor er vi lidt bagefter og løsningen på konkurrencen bliver først offentliggjort i morgen.

Dagens etape: 95 km./ Total: 1317 km.
Dagens højdemeter: 1321 hom./ Total: 9831 hom. - max. stigningsprocent: 16%
Punkteringer: 0/ Total: 3.

19. juni 2005 - dag 9
Først vil vi gerne gøre opmærksom på at vi har bemærket en vis nedgang i besøgene på vor hjemmeside her i weekenden samt modtagne e-mails – det skulle vel ikke være sådan at folk primært besøger vor hjemmeside i arbejdstiden????
Det er nu OK med os!

Gode ben henviser ikke til vores ben efter dagens etape på 170 km og det første alpepas, Achenpas. Umiddelbart syntes vi ikke at passet var noget at snakke om, og selv kaptajnen spurgte på toppen – ”hvor fanden blev bjerget af”.
Derimod rodede vi længe rundt i byen Jenbach førend vi fandt Gasthaus Rieder. Vi kørte selvfølgelig ned til byen i dalen i den tro, at gasthauset lå der, men efter nogen søgen op og ned ad vejene, spurgte vi om vej og fik at vide, at vi skulle 250 højdemeter op ad bjerget igen for at finde det. Gasthaus ligger midt i Alperne højt oppe med en kanon udsigt over Alperne – det eneste der ikke passer med det vi ser i visse fjernsynsreklamer er, at køerne ikke er lilla!

Inden opstigningen til Achenpas skulle kaptajnen lige styrke sig med sin sædvanlige blommeekstrakt med 15% salt – ren trylledrik – ifølge kaptajnen, desværre glemte kaptajnen at lukke bagdørene på bilen, inden vi kørte videre og først efter flere kilometer fik vi stoppet Åge og lukket dørene – så hvis vi mangler noget kan det være vi skal køre 100 km tilbage igen. Vort store vejkort over Tyskland ligger stadigvæk på det sidste overnatningssted – kaptajnen mente åbenbart ikke at vi skulle bruge det yderligere!

Gode ben refererer til et ønske i en af de mails vi har modtaget, hvor en person (kvinde) har bedt om flere billeder af gode mandeben. Vi skal nok lade være med at afsløre hvem det er – Susanne H, fra KS – men vi har derfor valgt at bringe et billede af vore ben. For at gøre det lidt mere udfordrende, har vi lavet det som en konkurrence. Vi bringer et billede af vores ben og et af vores overkroppe, og det er så op til jer at parre ben og overkroppe – løsningen kommer i morgen tirsdag.
For dem som synes at denne konkurrence er for svær, er der også en lidt lettere udgave, der hedder ”find Aage” – dvs. at I skal kunne finde Aages ben og overkrop.

Dagens etape: 170 km./ Total: 1222 km.
Dagens højdemeter: 1346 hom./ Total: 8510 hom. - Max. stigningsprocent: 30 %
Punkteringer: 0/ Total: 3.

Gode ben konkurrence:

18. juni 2005 - dag 8
Dagens rute viste sig fra sin venligste side. Vi havde forventet en hård tur, men vi startede med nogle rimelig flade strækninger, hvor vi kunne få hastigheden lidt op. Vi lagde ud i overskyet vejr, men efter middag klarede det op, og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Vi handlede ind i byen Parsberg efter små 40 km. – byen hvor vi oprindeligt havde planlagt at skulle overnatte.
Efter 70 km. gik det nedad til Kelheim, hvor Donau blev krydset, og så gik det ellers op ad igen bagefter. Men bortset fra denne ned- og optur var dagens bakker noget mere stille og rolige, hvilket vi alle var glade for. Henrik var endda så meget i hopla, at han vandt to bakkespurter – godkendt af kaptajnen, hvilket bringer ham op på andenpladsen efter kaptajnen selv. Dette er lidt til Thomas’ store fortrydelse, da han ihærdigt har prøvet at få sine sejre godkendt, uden dette er lykkedes.
Dagen i dag blev gennemført i gennemsnitligt 26 grader, så det var igen hårdt at køre hele dagen i ”Bayern” og krydse igennem alle humlemarkerne.
For at indhente noget af det tabte fra de sidste to dage, tog vi et ekstra langt stræk i dag. Dagsetapen blev derfor på hele 145 km. frem til byen Moosburg an der Isar lidt nordøst for München. Vi er derfor på nuværende tidspunkt klar til at gå i krig med Achenpass ind til Østrig i morgen, men den endelige beslutning tager vi først i morgen.
Efter nu i en uge at have levet af tysk schnitzler i forskellige afskygninger med pommes frites eller lignende lykkedes det os endelig i dag at finde en italiensk restaurant, så vi kunne få noget pasta til at fylde depoterne op med. Samme problem får vi jo nok ikke om et par dage, når vi er kommet over Brenner-passet og ind i Italien …

I øvrigt har vi fået flere kommentarer omkring det første billede fra dag 1, hvor flere personer uafhængigt af hinanden har lagt mærke til, at der har sneget sig en dværg med på holdet (en af dem, der spurgte, er dværgens egen datter - Marlene, så nu er hun nok blevet strøget af testamentet!!!???)…
Mange har også spurgt til vores kroppes tilstand specielt med hensyn til ømhed i bagdelen. Dertil kan vi kun sige, at de mange stigninger mere har sat sig i lårene, så vi mærker ikke så meget til bagen, selvom den selvfølgelig også er lidt slidt på nuværende tidspunkt.
Til sidst skal vi også have afsluttet ”matador-spillet”, som vi skrev om for nogle dage siden, da flere har givet udtryk for ikke helt at have forstået pointen. Thomas måtte ud på en længere køretur i troen på, at hans tabte pung med 300 kr. + eget visa-kort var efterladt på et tidligere hotel. Han havde snakket med værten pr. telefon, som havde bekræftet, at han havde noget, der var glemt af os, så Thomas snuppede kækt bilen og kørte 2½ time tilbage til det pågældende hotel. Det viste sig dog, at det efterladte IKKE var visa-kort m.m., men i stedet var en brugsanvisning til påskruning af klamper under cykelskoene, som Aage havde efterladt. Det var derfor en noget slukøret og meget træt Thomas, der kom tilbage til os andre med uforrettet sag efter 5 timers bilkørsel.

Dagens etape: 145 km./ Total: 1052 km.
Dagens højdemeter: 1181 hom./ Total: 7164 hom. - max. stigningsprocent: 12%
Punkteringer: 0/ Total: 3.

17. juni 2005 - dag 7
Efter den hårde dag i bakkerne torsdag håbede vi, at fredagen ville blive lidt mere stille og rolig. Vi slap da også for de mest stejle stigninger, men som man kan se af ruteprofilen nedenfor, så var der stadig masser af stigninger.

Igen idag blev der kørt om kap på bakkerne - specielt mellem kaptajnen og løjtnanten.
Kaptajnen fører bakkekonkurrencen klart - ifølge ham selv - men det er nok mere fordi det kun er ham der ved ved hvornår der er bakkepoint at køre om og hvor målstregen er - som regel lige når han er foran!
Umiddelbart mener vi andre at kaptajnen kun har vundet på to bakker, nemlig to vejbump i een af de byer vi er kørt igennem.

Vi lagde ud fra Bad Berneck nordøst for Bayreuth og fortsatte øst om denne, før vi kom tilbage på den planlagte rute i Creussen syd for byen. Det betød også, at vi var 15-20 km. bagud fra starten af, og da vi synes, at vi har brug for at restituere lidt, er vi stoppet i Schwend nord for Lauterhofen efter 100 km. Dermed er vi kommet lidt bagud i forhold til den oprindelige plan, men det bliver nok ikke noget problem i sidste ende - vi har jo et par hviledage og bruge af.

Nu sidder vi i haven til det eneste gasthof i Schwend og venter på, at hotelværten kommer hjem fra indkøb, så vi forhåbentlig kan få et værelse ellers er der langt til det næste! Resten af eftermiddagen skal så bruges på at vaske tøj i håndvasken.

Dagens etape: 100 km./ Total: 912 km.
Dagens højdemeter: 1481 hom./ Total: 5983 hom. - max. stigningsprocent: 15%
Punkteringer: 0/ Total: 3.

16. juni 2005 - dag 6
For at berolige Jytte – Christians kone – har de to overskrifter intet med hinanden at gøre. Da vi havde første stop efter ca. 25 km skulle Christian af en eller anden årsag have blusen af og på igen. Da han tog blusen på igen farede han vild i ærmer mm og først i 3 forsøg og efter hjælp fra de andre fik han blusen på igen – den anden overskrift vender vi tilbage til.
Vores turplanlæggere fortalte ved morgenbordet at vi på dagens etape skulle forvente at køre i bunden af en dal helt frem til kort før Bayreuth, hvor der ville være en knold vi skulle op over. Hvis I kigger på profilen af dagens rute kan I se at det ikke helt holdt stik. Dagens etape viste sig at være væsentligt hårdere end i går, med væsentlig flere og hårdere stigninger – en enkelt på 20%. Heldigvis mødte vi ikke så mange brostensstykker som de tidligere dage og de få vi mødte var lagt rimeligt pænt og ikke som nogen af de tidligere vi har passeret, som har virket som om ”stenene var smidt ned fra en helikopter” - citat Jesper Skibby. Da dagens gennemsnitstemperatur var næsten 27 grader var det lidt hårt at vi det meste af dagen krdsede om en by der hed ”HOF”.
Derimod havde turplanlæggerne indlagt en lille overraskelse på den sidste del af turen. Her havde de valgt at følge en ”cykelrute ” til Bad Berneck, hvor vi havde fundet logi for natten. Da alternativet var at køre på en befærdet hovedvej var alle med på at køre på ”cykelveje”. Det viste sig dog at ”cykelveje” indbefatter fuldstændig ufremkommelige skovstier hvor selv mountainbikes ville have svært ved at komme frem. Vi forsøgte at køre igennem men efter to styrt af Kaptajenen – det ene 1½ salto med fuld skrue – valgte hovedparten af gruppen at trække frem til en grusvej. Man kan kun konstatere at vi var – helt ude i skoven!
Vi valgte ikke at følge cykelvejen hele vejen og måtte ”kravle” 2 km opad for at komme op til hovedvejen igen. Først kl. 18.00 var vi fremme ved vort natlogi Gasthaus Merkel.

I øvrigt vil vi gerne sige tak for alle de mails vi modtager fra familie, venner og kollegaer. Vi modtager sågar mails fra udlandet og folk vi ikke kender. Vi har lavet det til en tradition at vi læser alle indgående mails højt til morgenbordet – ligesom for at styrke moralen med alle de positive mails vi får – der er dog stadig enkelte der mener vi bør indlægges!

Dagens etape: 121 km./ Total: 812 km.
Dagens højdemeter: 1720 hom./ Total: 4502 hom. - max. stigningsprocent: 20%
Punkteringer: 0/ Total: 3.

15. juni 2005 - dag 5
Fra vi lagde ud i Löbejün startede bakkerne, og de satte præg på hele dagens etape. Det var en stor forskel fra de sidste 2 dage, som var meget flade, så det blev tid til at bruge de små gear. Samtidig forsatte de mange brostensstykker og andre underlige vejbelægninger, så der var nok at se til. På en af disse længere brostensstykker drønede Kaptajnen afsted efter en filosofi om, at jo hurtigere han kørte, desto hurtigere var det overstået. For at undgå brostenene kørte han i kanten på grus, men pludselig lå han i grøften. Han var dog hurtig i sadlen igen i håbet om at ingen så ham - så vi nåede ikke at tage et billede.
Stigningerne gav meget afveksling og god udsigt, men det var også hårdt for benene.
Frokosten blev spist på en bakketop med en efterfølgende lang nedad bakke til dessert.
De sidste 20 km. var hårde, og den sidste bakke op inden hotellet i Triptis var den hårdeste stigning på turen på over 13 %.
Nu sidder vi på landhotel Zur Goldene Aue i Triptis, Thüringen, hvor vi kan sidde ude endnu her kl. lidt i ti - noget af en forskel fra for to dage siden, hvor det regnede og var 10 grader.

Dagens etape: 136 km./ Total: 691 km.
Dagens højdemeter: 1366 hom./ Total: 2782 hom. - max. stigningsprocent: 13,3%
Punkteringer: 0/ Total: 3.

14. juni 2005 - dag 4
Vi vågnede op til sol fra en skyfri himmel og var glade for endelig ikke at skulle have så meget tøj på. Korte ærmer og korte bukser var alt, der skulle til. Vi kom dog hurtigt ned på jorden igen, for 100 meter efter start fik vi vores første punktering. Og Thomas startede stimen af punkteringer med manér. En 10 cm lang skrue havde han fået op i bagdækket, så både dæk og slange måtte skiftes. Efter 20 km skulle vi krydse Elben igen. På kortet lignede det en bro, men det viste sig at være en lille færge - så fik vi også prøvet det :o)
Dagen bød ligesom igår på mange strækninger med brosten m.m., og efter 40 km var det ikke bare igennem den lille by, at der var brosten - nææh de fortsatte skam helt til næste by 3 km væk. Så der var kun to valgmuligheder. Enten at køre på brostenene, eller at køre i gruset i kanten af vejen. Anden mulighed var dog klart at foretrække.
Da vi så var kommet igennem næste by, bød næste 4 km strækning på zigzag kørsel mellem huller i asfaltbelægningen. Det gik godt de første 3 km, men så missede Morten at undvige et hul, så baghjulet ramte lige i. Anden punktering var en realitet, og der skulle skiftes slange igen.
Vi fik kørt endnu 10 km, da det var blevet Jans tur. En stor sten blev overset af de forreste i gruppen, så Jan var ikke opmærksom på den, og så punkterede han også på baghjulet. Frem med en ny slange og pumpen igen...
Vi spiste frokost efter 65 km. Der var klokken allerede halv et pga de mange ophold med punkteringer. Frokosten blev spist langs Alte Elben mellem Gommern og Schönebeck.
Kaptajnen var ikke helt tilfreds med at skulle spise mad uden at kunne sidde ordentligt, men det måtte han leve med.
Efter frokost gik det stille og roligt videre med god fart på cyklen. Vi var dog ikke kommet langt før Kaptajnen havde brug for førstehjælp. En flue var kravlet ind i øret, og den var tilsyneladende ikke kommet ud af det andet...
Derefter blev det til endnu nogle små pauser for at forrette nødtørft og drikke og spise lidt, og samtidig begyndte det at trække sammen til tordenvejr. Vi nåede dog lige frem til dagens målby, før regnen begyndte for alvor.
Målbyen Löbejün ligger op ad en bakkeside, så vi sluttede af med en stigning op igennem byen på brosten - meget spændende, og dem kommer vi nok til at møde flere af de næste dage.
Vi er i øvrigt begyndt "at spille matador"..., og Wex er blevet rykket 200 km. tilbage for at hente sit Dankort m.m. Han har dog været så flink at donere pungens indhold af penge (300 kr.) til velgørende formål, og han må derfor gerne komme frem til os andre igen. Den mand må snart begynde at koncentrere sig om cykelløb i stedet for sit arbejde.

Dagens etape: 125 km./ Total: 555 km.
Dagens højdemeter: 252 hom./ Total: 1416 hom. - Max. stigningsprocent: 6.3%
Punkteringer: 3

13. juni 2005 - dag 3
Lige som vi forlod Pritzwalk begyndte regnen, og så høvlede det ellers ned den næste 1½ time - og vi var gennemblødte. Kaptajnen var så smart ikke at have taget sin regnjakke med fra start på trods af, at Ole havde forsikret ham om, at det nok skulle give regn! Jan var dog stædig og insisterede... Efter 25 km. og Jan var blevet drivvåd, sagde Thomas så, at han da havde en ekstra regnjakke i baglommen, som Jan kunne låne. Jan blev noget gnaven, men tog jakken på - dog ikke uden brok over, at Thomas sådan havde siddet og gemt på den!!!
Efter 40 km. nåede vi Wittenberge. Her skulle vi krydse Elben, og i stedet for at tage den almindelige vej valgte vi en cykelrute langs med jernbanen og over en jernbanebro. Det viste sig dog, at stien over broen var beklædt med brædder, som var noget glatte, så det var med at holde tungen lige i munden.
Apropos glatte overflader så var Jan og Thomas ved at tage den på røven, idet de ikke fik krydset en jernbaneoverskæring med den rette vinkel, så deres baghjul var på vej ned i sporet. Der skete dog heldigvis ikke noget.
Ellers har vi døbt dagens rute 'en "sommerdag" i helvede' (for de ikke så cykelkendte er det en lettere omskrivning af kælenavnet for det professionelle cykelløb Paris-Roubaix), idet vi fik brugt en god del tid med at køre på brosten. Igennem alle byerne er de fleste veje belagt med brosten, og nogle steder er der endda brosten på hovedvejen. Det fik vi at mærke efter 10 km., da regnen for alvor tog fat. Hovedvejen, som vi kørte på, førte igennem en lille landsby, men vejen var belagt med meget toppede brosten, så cyklen hoppede op og ned, og det var svært at få fat med baghjulet.
Jan lavede iøvrigt endnu et trick, da han prøvede at lette vægten på sin cykel ved at "glemme" sin drikkeflaske i byen, hvor vi spiste frokost. Thomas viste sig fra sin bedste vandbærer-rolle og kørte de 2 km. tilbage for at hente den, da stuntet blev opdaget. (Han havde jo også noget, som han skulle betale tilbage fra formiddagens regnjakke-misære)
Nu sidder vi så i Tangerhütte, hvor vi var heldige at få plads på hotellet. Vi er svært imponerede over så mange, som har været inde på vores hjemmeside i det seneste døgn - omkring 300.

Dagens etape: 120 km./ Total: 430 km.
Dagens højdemeter: 228 hom./ Total: 1164 hom. - Max. stigningsprocent: 3,5%
Punkteringer: 0

12. juni 2005 - dag 2
Vi stod op kl. lidt over 7 og fik en dejlig morgenmad.
De første der mødte til morgenmad fik en ordentlig skideballe af hotelmutter fordi vi havde medbragt cyklerne på værelset - alternativet var en åben carport.
Hun gik så vidt at hun sad vagt for at tage os på fersk gerning når vi bragte cyklerne ud fra værelset. For ikke at give hende denne sejr lykkedes det os at få cyklerne ud ad vinduet.
Stor var hendes overraskelse da hun senere besigtigede værelserne!!!

Kl. 9 var vi klar til at tage afsted. Det gik rask derudaf. Dog måtte vi have brug for vores cykelcross-egenskaber, idet den cykelvej vi fulgte pludselig endte ved en flod, hvor broen var revet ned og en ny var under ombygning. Det var dog muligt at kravle rundt om et hegn, ned over noget sand og hen over noget stillads over til den anden side. Intet skal forhindre os...!!!
Da det jo er søndag var alle butikkerne lukkede. Det betød også, at Åge havde lidt svært ved at proviantere, så vi måtte nøjes med det, som han kunne få fat på fra en tankstation. Det var nu også godt nok!!!
Vejret har ikke vist sig fra sin allerbedste side, men vi har da været forskånet for regn. Vinden har dog drillet noget, idet den var vendt til en mere sydvestlig retning, som gjorde, at meget af dagen bød en blanding af mod- og sidevind - og varme er der intet af.
Vi sidder nu i Pritzwalk 15 km. fra den oprindelige bestemmelsesby. Det var dog ikke muligt at få fat i hotelejerne i den by, så vi var nødt til at tage videre. Det var nu ikke noget problem for os raske gutter :o)
Middagen står på vildsvinegullash på det lokale bryggeri, hvis produkter Thomas og Jan har været nede og smage på.

I alt endte vi med at køre 135 km. i dag, hvilket bringer os op på 310 km. totalt.
Dagens højdemeter: 466 hom. /Total: 936 hom. - Max. stigningsprocent: 5%
Punkteringer: 0

11. juni 2005 - dag 1
Så blev det endelig dagen hvor vi skulle af sted og sikke en start det blev.

Vi følte at der var flere hundrede der var mødt op for at sende os af sted, og nogle af konerne havde arrangeret morgenbrød , kaffe og bitter til de fremmødte.

Blandt de fremmødte var flere sponsorer der ville ønske os god tur, bl.a. Matas, BDO og Det Grønne Område. Der var nogen der mødte op i til dagen special lavede T-shirts og andre havde lavet et flot banner. Vi forsøgte at hilse på alle og sige farvel til alle, men vi er bange for, at vi kan have misset nogle.

Da klokken nærmede sig 09.00 skyndte vi os at smide al bagagen ind i bilen, kysse koner og børn mfl. farvel og gjorde os klar. De fremmødte talte ned fra 5 og Daniel Stegemann skød turen i gang og afsted gik det ned igennem Lyngby med eskorte af Virum Installation. Vi håber at Henrik Nielsen fra Catchfotografi eller andre fik taget nogen fine billeder.

Vi lagde ud i rolig tempo, til vi var kommet igennem Tåstrup. Så blev tempoet sat lidt i vejret - vi havde jo en færge, som skulle nåes.
Efter en kort pause i Køge, hvor vi spiste den dejlige kage, som Iben - Jans datter - havde bagt til os - god kage :o)
Frokost blev spist på parkeringspladsen foran Super Best i Rønnede efter 75 km. Derefter gik turen videre til Vordingborg. Det var ikke en spcielt spændende strækning - ligeud og meget sidevind.
Fra Vordingborg blev det lidt bedre med vinden, og vi var hurtigt i Nykøbing F. Folk var nu ved at være lidt møre - specielt Henrik Blom hang lidt med mulen. Efter Nykøbing F. var der 20 km. tilbage til Gedser. De var hårde, og flere var ved at gå lidt sukkerkolde.
Vi nåede færgelejet ca. 16.30 - passende tid til at nå færgen, så det passede jo fint.
På færgen fik vi nogle gode bøffer, og så var vi klar til de sidste 10 km. fra færgelejet til centrum af Rostock.
De sidste km. var dog ikke uden problemer...
Jan var stædig og gad ikke skifte til cykelsko igen, før afgang fra færgen. Resten af turen til hotellet blev derfor tilbagelagt iført badesandaler. Det har han siden fortrudt og erklæret ikke at ville gøre igen, selvom Ole lovede ham en øl for hver km. han kørte...
Åge var blevet ledt en anden vej ud af færgelejet end os andre, og da han ikke vidste, hvor vi skulle hen i Rostock, var han lidt tabt. Vi andre besluttede at fortsætte til hotellet, for derefter at finde ham. Vel ankommet til hotellet fik vi fat i Åge. Han var nu taget tilbage til færgelejet. Thomas fik et lift af ejeren af hotellet, som var så venlig at hjælpe os, og til sidst fik vi Åge den rigtige vej.
Kl. 20.30 var vi klar til at komme i bad m.m. Vi pakkede bilen om, så det hele ikke lå hulter til bulter, og derefter kaldte sengene kraftigt på os.

I alt bød første dagen på 175 km. hårde km.
Dagens højdemeter: 470 hom. - Max. stigningsprocent: 5%
Punkteringer: 0

10. juni 2005
Det er dagen før, og der er meget at klare endnu.
Tirsdag var vi ude at spise med koner/kærester og børn for at de kunne lære hinanden at kende.
Før middagen havde vi en aftale med en fotograf, hvor vi fik taget holdbilleder m.m.

26. Maj 2005
Vi har modtaget endnu nogle sponsorater, hvilket vi er meget glade for. Vi siger velkommen på holdet til BDO-Scanrevision, Scandlines og Shüco.

Vi har holdt endnu et lille ryttermøde for at alle kan følge med i, hvordan tingene skrider frem. Her fik vi bl.a. uddelt det modtagne sponsortøj m.m.
På søndag skal vi deltage i Tour de Skævinge.

22. Maj 2005
Vi deltog i det lille løb Mølleå-Touren (50 km.) på hjemmebane i Lyngby og omegn. Her skulle vi blandt andet fotograferes til en artikel i Det Grønne Område.

Vi er ved at have styr på de fleste detaljer omkring turen. Vi er blandt andet meget glade for at have fundet en chauffør til vores følgebil.

16. Maj 2005
Vores tøj er kommet fra Italien og blev prøvet for første gang i Skjoldenæsholmløbet. Ole, Thomas, Christian og Morten deltog, mens resten plejede Pinse-tømmermænd. Vi holder ryttermøde på torsdag, og på søndag skal vi deltage i Mølleå Touren. Endelig er sidste hånd ved at være lagt på ruten. Mere om det indenfor den nærmeste tid.

5. Maj 2005
Thomas, Christian og Morten var på træningstur på Hallandsåsen i Sverige. En god omgang bakketræning på en hård stigning på op til 15 %.

1. Maj 2005
Thomas, Jan, Henrik S., Christian og Morten deltog i Ullerødløbet. Det blev til en god tur i det nordsjællandske. 115 km. på 3 timer og 38 minutter var ikke så ringe endda.

28. April 2005
Så er tøjdesignet endelig blevet vedtaget. Vi glæder os til at få det.



Første træningsløb på programmet bliver på Søndag d. 1. maj - Ullerødløbet.
Og ellers fortsætter træningen ufortrødent. Følg med på deltager-siden. Den opdateres ugentligt.

Marts 2005
Træningen er i fuld gang, og det bliver bedre og bedre i takt med, at vejret bliver det...
Der er dog stadig mange ting, som skal forberedes, så der er nok at gøre.

Hjemmesiden er i dag blevet opdateret med nye sponsorer.

Januar 2005
Så er træningen begyndt.
De første fællestræninger for dem der har tid og mulighed har fundet sted. Der trænes enten lørdag eller søndag morgen fra kl. 09.00. Vi starter ved Statoil tanken på Klampenborgvej.

Lørdag d. 8. januar, hvor landet blev lagt ned af storm, var vi nogle få, som var ude for at prøve at køre i modvind - det var ikke sjovt!!!!
Vi må ikke håbe, at vi oplever tilsvarende modvind på vor vej til Rom - så kan det blive svært at nå derned inden jul!

Lørdag d. 14. januar var det dejligt vindstille, men til gængæld 4 graders frost! Det lagde en dæmper på farten, men det gav mulighed for en fantastisk solopgang over de frostklare marker.

Sidst men ikke mindst, har vi fået endnu en sponsor i Lyngby - First Fitness.

13. december 2004
Endnu en sponsor har meldt sig på banen.
Vi siger tak til Longo Vital for deres støtte.

Vi har også fået bekræftet at lokalavisen Det Grønne Område vil skrive en større artikel om vores tur.

25. september 2004
Anden møde blev afholdt d. 25. september. Læs her, hvad der skete.
Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt en ny mødedato.
Det næste, som vi skal finde ud af, er tøjdesignet samt, hvor vi kan få det lavet.

28. august 2004
Vi har nu holdt det første "team"-møde. Referatet af mødet kan du læse her.